Julefrokosten starter som regel ganske uskyldigt.

Folk ankommer pænt. Jakkerne hænges op. Der skænkes et glas. Man finder sin plads og hilser på kollegaen, man normalt kun ser fra brystkassen og op på Teams.

Så kommer maden.

Så kommer snapsen.

Og så sker der på et tidspunkt noget.

Folk begynder at få lyst til at danse.

Men hvordan får man egentlig gang i den?

En god julefrokost kræver naturligvis de sædvanlige ingredienser: god mad, kolde drikkevarer og en kollega, der påtager sig ansvaret for en alt for lang tale.

Men hvis festen skal videre fra spisebordet, kræver det lidt mere.

Musik.

Og gerne musik, der ikke bare står og passer sig selv i et hjørne.

For der er forskel på at have musik på og at have livemusik.

Når et band går på, sker der noget. Musikken fylder rummet, folk synger med, og pludselig bliver det lidt sværere at argumentere for, at man altså skal tidligt hjem.

Et dansegulv danser ikke af sig selv

Det har vi efterhånden konstateret.

Der kan sagtens stå et perfekt dansegulv midt i lokalet uden ét eneste menneske på det.

Det kræver som regel en enkelt modig sjæl at tage det første skridt.

Og derefter går det stærkt.

Pludselig danser dem fra økonomi med dem fra salg. Chefen har glemt, at han tidligere på aftenen sagde:

“Jeg danser altså ikke.”

Og en eller anden har fået den fremragende idé, at hele selskabet skal synge med på Summer of ’69.

Det er her, vi kommer ind.

The Powls til julefrokost

Vi har Chefen, Greven, Cykelhandlersønnen, Polakken og resten af banden med.

Vi har spillet til fester i så mange år, at vi efterhånden ved, hvad der skal til.

Vi spiller de sange, folk gerne vil høre.

Vi skruer op, når der skal skrues op.

Og vi sørger for, at julefrokosten ikke ender som endnu en aften, hvor alle bare siger:

“Det var da hyggeligt.”

Vi går efter den anden reaktion:

“Hvad fanden skete der i går?”

Så hvis årets julefrokost mangler det sidste los bagi, er der kun ét spørgsmål tilbage:

Skal vi spille?

Det synes vi.

The Powls