
Sommeren er over os, og vi er i den grad klar til at tage imod alt hvad den har at byde på.
Men der er vel egentlig ikke noget mere ubehageligt end en møgvarm solskinsdag, hvor man ikke har noget svalende at skylle halsen med. Og som chefen siger, efter at have set den samlede politikerstand under valgkampen, stå og udpensle, hvor meget pis der efterhånden er i drikkevandet: “Så er det sgu slut med det vandhalløj”
Derfor har vi, om ikke købt et bryggeri, så ihvertfald drukket en del pilsnere med én som ejer et bryggeri!! Nærmere betegnet Skanderborg Bryghus.
Og hold nu lige fast. Han blev så imponeret over vores glæde ved, og evne til at sutte det læskende og altid trofaste fluidum i os, at han nu vil lave: “Powls Pilleren”!
Ja, vi ka` nærmest ikke få luft af bare lykke og stolthed.
Der er tale om en særdeles velsmagen Lagerøl som vi har smidt 5,2 venlige procent alkohol i. Vores erfaring med “Pilleren” er, at den ikke giver tømmermænd.
(Men nu er begejstringen i bandet selvfølgelig også så stor, at vi endnu ikke har holdt pause i vores indtag af dens elskelige dråber. Så vi får se.)
Så snart den er på gaden giver vi lyd fra os.
Powls Piller
For ligesom at gi` den en ekstra tand henover sommeren, har vi i The Powls indøvet spritnye fejl, som vi vil tage med rundt til sommerens mange arrangementer. Men bare rolig der er skam stadig nogle gamle og velprøvede klassiske fejl med, som vi efterhånden næsten kan.
Chefen så i foråret en video med Rammstein, og besluttede herefter at pyroteknik er vejen at gå, hvis man vil på forsiden af de populære musikmagasiner “Vi unge” og “BRAVO”.
Han lover, at “The Powls Pyro” vil få Rammstein til at ligne en flok børn med en nytårsstartpose og en æske våde tændstikker…..ja ja, vi får se.
I den sørgelige ende kan det nævnes at chefen har købt en ny badevægt, så nu er det slut med basser til vores rockonsdage.
Vi regner dog med at erstatte morgenbassen med Powls Piller`n, så det går jo nok endda.

Efter at have skrantet igennem længere tid, har Rockbamme fået konstateret uhelbredelig svamp i kapokken. Det er selvfølgelig hårdt at skulle sige farvel til en rar og trofast bamse, der har deltaget i de sidste 200 jobs, men i rockbranchen er der ikke plads til følelser(udover tørst). Vi har kigget Bamme i øjnene, og fortalt ham, at han skal på ferie i Canada, men i virkligheden ryger han i småt brandbart på skanderborg forbrænding. Det bliver det mest rockagtige, vi nogensinde har gjort!!!
Det var vist lige det væsentligste fra os i denne omgang.
Vi ses forhåbenligt i sommerlandet eller i brugsen.
Vh The P