Om the Powls
Hvem er THE POWLS?
Vi leverer garanteret sjov og ballade og god musik til alle former for arrangementer – fx byfester, halballer, festivaler og meget mere.
Vi kan underholde i 30 min. og fylde dansegulvet de efterfølgende 2 timer!
mød bandet
Powlerne
Chefen
alias Jørn Andesen
Blå bog
Vokset op i tyndtbefolket område, med rigeligt af frisk luft.
Dobbeltjobber med lettere havebrug og rengøring i bankbokse. Som han siger “Hellere lidt skidt i hjørnerne eller et rent helvede.
Kan lide flydende rugbrød, farven cognac brun og at bakke til en ruekule med en IH 414 traktor (gerne med frontlæsser) på mudret underlag.
Chefen kører orkestret hårdt og gennem 34 år, har der kun været en aflysning pga. en dobbeltsidet lungebetændelse i 2001.
- Spiller på bas via:
- Madraspumper
- Støvsuger
- Trillebør
- Grisebas
- Urbas
Greven af Camembert
alias Comte du Camembert
alias Phillip Alias P.
Blå bog
Phillip er nyeste æg i kurven. Han har været med i snart 12 år, og gør det knagens godt.
Han spiller guitar og synger i vilden sky. Han er om nogen en mand af få ord, men
bruger dem så til gengæld tit. De ord han er mest glad for er ”Ja” og ”Nå”.
Hans yndlingsfarve er gennemsigtig.
- Han har en næsten skræmmende interesse for:
- Bilmekanik
- Luftgevær
Cykelhandler-
sønnen
Alias Søren Vinkler
Blå bog
Cykelhandlersønnen er nok den i orkesteret, der med sine trommer støjer mest.
Han vil til tider være at finde forrest på scenen, hvor han gir den som crooner af diverse numre i 3/4 takt.
Cykelhandlersønnen har ofte en del historier, som han deler rundhåndet ud af, og på den måde slipper publikum for at høre ca. 3 sange.
Han har medvirket til galskaben i 34 år, missede dog The Powls første to jobs, da han ikke fandt frem.
- Han er glad for:
- Øl
- Smørrebrød med fiskefilet
- Festivitas efter koncerten
Polakken
alias Anders Block
Blå bog
Et teknisk vidunder fra Års, som er leveringsdygtig i alt, bare der kan sættes strøm til. Er hurtig blevet en darling hos alle kvinder og børn pga. hans milde væsen.
En mand med en stor appetit og gør alt for 650 gram kvalitets chokolade og en appelsinvand fra Hancock.
Yndlingsfarve er Chokosort og bliver glad når han ser en tallerken.
Anders har rejst rundt med The Powls i 14 år.
- Spiller keyboard, men kan også:
- Synge
- Spille guitar og bas
- Sælge autoradioer fra scenekanten, hvis man ber om det




MUSIK TIL ENHVER FEST
Ska` der være fest, så la` der være Powls
Oplev The Powls live
The Powls leverer en enestående blanding af comedy/stand-up, efterfulgt af dans til et særdeles eksplosivt sceneshow med effektiv dansemusik. The Powls spiller til alt fra firmafest, halbal, sommerfest, bryllup, festival, firmajulefrokost, privatfest og hvad I ellers kan finde på.
ny musikalsk comedyduo
Må vi præsentere Chefen og Cykelhandlersønnen?
Chefen og Cykelhandlersønnen er en ny musikalsk comedyduo, med bagagen fuld af erfaring.
De to herrer som udgør duoen har igennem de sidste 32 år været frontmænd i underholdningsmaskinen “The Powls”, som med over 2000 jobs, har spillet til alt lige fra privatfester, firmafester, sommerfester samt på landets største festivaler, blandt andet SMUKFEST og Nibe Festival. Begge festivaler 25 år i træk!
Nu kan de opleves i en indkogt fond af stand-up, musikalsk underholdning, spas, og energisk sceneshow, hvor de to supplerer hinanden ligeså fint som sovs og kartofler.
Et show med Chefen og Cykelhandlersønnen vil byde på grin, rockstemning, kædedans, kendte numre man kan skråle med på samt en hel del undren blandt publikum over, hvad det egentlig er der foregår.


